Forkromning, som blev udviklet i 1920erne, er betegnelsen for galvaniske processer, der elektrolytisk udfælder/udkrystalliserer krom fra vandigt miljø indeholdende kromsalte fortrinsvis i iltningstrin (+6). Betegnelsen dækker over flere typer af processer.

1. Hårdkrom
2. Glanskrom
3. Sortkrom
   

Hårdkrom anvendes specielt, hvis der er ønske om slidbestandige og korrosionsbeskyttende overflader, f.eks. på cylindre, aksler, valser, værktøj, maskindele til levnedsmiddelindustrien m.m.. Belægningen kan i modsætning til de to øvrige kromtyper udfældes i meget tykke lag mellem 10 - 1000 g,, og giver da en god slidbestandighed til mange formål samt god korrosionsbeskyttelse i mange korrosive miljøer.

Glanskrom anvendes kun dekorativt, f.eks. på v.v.s armaturer, stoleben M.M., og har sjældent lagtykkelser over 0,25 - 1 µ. Belægningen har næsten altid en tykkere glansnikkelbelægning som underlag. Belægninger af denne type har teknisk set ingen funktion.

Sortkrom anvendes kun sjældent, og er kendetegnet ved en ensartet dybsort dekorativ belægning, der både anvendes teknisk og kosmetisk. Teknisk anvendes belægningen til optisk udstyr som lysabsorberende overflade. Sortforkromede overflader består hovedsageligt af kromoxider.

A. H. Nichro udfører kun Haardchrom.